Tricktyve går efter ældre: Politiet beder om hjælp
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
En gruppe på fire personer er efterlyst i forbindelse med flere tricktyverier i hele landet. Nu beder politiet offentligheden om hjælp.
Det sker efterhånden over hele landet. Tricktyverier med ældre som det foretrukne offer. Nu er er de samme fire personer mistænkt for flere tyverier, så nu beder politiet om hjælp.
Mandag d. 15 maj havde en 85-årig kvinde handlet i Rema1000 på Herningvej i Karup. Først blev den 85-åriges pin-kode afluret, hvorefter hun på parkeringspladsen blev omringet af fire udlændinge. Her stjal den ene hendes hendes pung, mens en anden spurgte om vej. Siden er hendes dankort blevet brugt til at hæve kontanter.
Vidner har set de fire køre i en grøn, dansk-registreret VW-passat fra 1997, der også er set i Nordjylland mandag d. 15 maj.
Derudover offentliggør politiet billeder af de fire personer, der sættes i forbindelse med tricktyveriet i Karup. Hvis man har set personerne eller bilen bedes man kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefonnummer 114.