Trist rekord: Døde og levende dyr "smides væk" som aldrig før
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Mange af killingerne, der bliver indleveret, har brug for førstehjælp for at kunne overleve.
Især mange af de helt små killinger er så kolde, at de må behandles med varmepuder, tæpper og håndklæder.
- Det er aldrig sjovt at modtage sådan en kasse, hvor man ikke ved, hvad der venter, når man åbner den.
Sådan lyder det fra Karina Fisker, internatchef hos Dyrenes Beskyttelse og leder af Nordjyllands Internat i Hjallerup.
Her har de fået rekordmange "dumpede dyr" ind i år. Hvor det sidste år var 28 sager, er det i år til dato 44 sager af den type, hvor ejerne efterlader dyrene i papkasser, plastikkasser eller plastikposer på alt fra rastepladser til indkørsler.
Det er særligt katte og kaniner, der lider den hårde skæbne - og det er en landsdækkende tendens.
- Vi ved jo ikke, om de er levende eller døde, når vi modtager dem. Det er både katte og kattemødre med helt små killinger, men også killinger uden mor. Og så er der rigtig mange kaniner, siger Karina Fisker.
Nogle af killinger er stadig så små, at de skal have mælk, mens andre er fra fire uger og op til 12 uger gamle.
Ikke alle klarer den
Når dyrene ankommer på den måde er de hårdt medtagede. Nogle overlever ikke, mens andre kræver førstehjælp for at kunne klare den.
- Flere er allerede døde, når vi modtager dem, og så er nogle så underærnerede, de ikke overlever, siger Karina Fisker og fortsætter:
- Når vi får dem ind på internatet laver vi en hurtig status. Mange af dyrene er afkølede – især de helt små killinger. Så får de varmepuder, tæpper og håndklæder om sig, og når de er varme, forsøger vi at få mad i dem. Nogle dyr er så dehydrerede, at de skal have drop for at få nok væske.
Derfor opfordrer hun folk, der af forskellige grunde ikke kan tage sig af deres dyr til at afprøve alle andre muligheder, inden de smider dyrene væk.
- Bed familie og venner om hjælp til at løse situationen – og hvis netværket ikke kan hjælpe, så kontakt internatet omkring, hvordan situationen bedst kan løses. Det er bedre, at de ringer, end at de tager den beslutning, som er det værste for dyret, siger hun og slår fast:
– Dyrene er forskrækkede, bange og utrygge. Det er det værste, man kan udsætte dem for.
Men i den bedste af alle verdner, så kunne man helt undgår sådan en situation, mener Karina Fisker:
- Folk skal sørge for at tage ansvar for deres dyr og få dem kastreret eller steriliseret, inden man når hertil, slutter hun.