Tror på landskampe på Aalborg Stadion

Det er sandsynligt at Jon Dahl Tomasson, Daniel Agger og de andre landsholdspillere løber ind på Aalborg Stadion næste gang, der er landskamp.

Det oplyser P4 Nordjylland

Det spår Kulturrådmanden i Aalborg Kommune Henrik Thomsen fra SF i hvert fald. Han mener, at Aalborg Stadion har fordele, der gør, at DBU vælger dem.

- Vi har et stadion, der har plads til godt og vel 12.000 tilskuere, og så har vi et kontrollørkorps, som kan styre svære opgaver i Superligaen. Så der er vi fuldstændigt gearet til, siger Henrik Thomsen.

UEFA har besluttet, at landsholdets fire næste kampe skal spilles uden for København. Og selvom Århus synes oplagt, tror Henrik Thomsen på Aalborg.

- Man skal ikke give op på forhånd, for jeg mener, at vi har de nødvendige faciliteter og organisation, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland