Truet med træbat

En mand blev lørdag aften truet af tre unge mænd med baseballbat, da han var ude og lufte sin hund.

Klokken halv tolv lørdag aften blev en 55-årig mand truet af tre mænd med baseballbat på stisystemet ved Beatesmindevej i Aalborg.

De tre mænd ville have mandens tegnebog, men det ville han ikke være med til. Han var ude og lufte sin hund, og den fik et slag med et af battene. Men hunden jog derefter de tre gerningsmænd på flugt, efter den havde bidt en af de tre gerningsmænd.

Manden beskriver de tre mænd som mørke i huden, men ellers har politiet ikke noget signalement af de tre gerningsmænd.


Seneste nyt

fra Nordjylland