TV: Rigmanden fra Odense indtog Nordjylland som playboykonge

I vores reportage fra Cool Car Race fulgte vi med rigmanden fra Odense, Jacques D. Møller.

Jacques D. Møller er normalt en succesfuld erhvervsmand fra Odense - men i weekenden havde han indtaget en lidt anden rolle.

Til det årlige Cool Car Race, hvor rigmænd fra hele Danmark kører rundt i landet med deres hurtige og dyre biler, var Jacques klædt ud som Hugh Hefner.

Det var fjerde gang, at Cool Car Race blev afholdt. Jacques vandt de første to udgaver af løbet 2012 og 2013, men sidste år måtte han se sig slået. Derfor var han tilbage for at genvinde titlen.

Man vinder ved løbet ved at indsamle penge til velgørenhed og samtidig levere den bedste ånd og stemning.

Vi fulgte med på finaledagen, som bød på flere udfordringer for Jacques D. Møller. Se reportagen her i artiklen.


Seneste nyt

fra Nordjylland