TV2 Nord byder på julekalender hver dag i december

Julekonkurrence på facebook med mulighed hver dag for at vinde julelækkerier og deltage i lodtrækning 24. december om fire årskort til Fårup Sommerland 2020

Vidste du, at en tapir faktisk er født med indbygget styrthjelm, at søløver kan svømme op til 40 kilometer i timen, eller at de i Aalborg Zoo har en flamingo, der er hele 55 år gammel?

Hvis ikke – og hvis du har lyst til at høre meget mere om dyrene i Zoo - så er det med at følge med i TV2 Nords julekalender 2019 – Jul i ZOO.

Dyrepasser Katrine Christensen tager nissehuen på og fortæller hver dag en nye spændende, overraskende og sjov historie om et af dyrene i ZOO. Det sker alt sammen i TV2 Nords julekalender 2019.
Dyrepasser Katrine Christensen tager nissehuen på og fortæller hver dag en nye spændende, overraskende og sjov historie om et af dyrene i ZOO. Det sker alt sammen i TV2 Nords julekalender 2019.
Foto: Lone Vad Dam

Hver dag i december frem til juleaften vil dyrepasser Katrine Christensen fortælle spændende, overraskende og sjove historier om nogle af ZOOs mange dyr.

Hver morgen kl. 6 er der et nyt afsnit klar på tv2nord.dk, og det bliver også muligt at se alle afsnit på TV2 Nords facebook-side.

 
 
Foto: Lone Vad Dam

På facebook stiller vi hver dag et spørgsmål om dagens dyr. Blandt alle, der svarer før samme aften kl. 20 – og svarer korrekt – trækker vi lod om en julegave med lækkerier. Alle, der svarer, deltager samtidig i lodtrækningen om fire årskort til Fårup Sommerland 2020. Vinderen af hovedpræmien bliver offentliggjort 24. december på tv2nord.dk og på TV2 Nords facebookside.

Det er denne præmie, der hver dag er på højkant.
Det er denne præmie, der hver dag er på højkant.
Foto: Tino Pedersen / TV2 Nord

Glædelig jul Nordjylland


Seneste nyt

fra Nordjylland