Tvangsbøder udstedt løbende

 Tvangsbøder udstedt løbende

Efter TV2/NORD's historie om de manglende tvangsbøder til en brugtvognsforhandler i Aggersund, oplyser politiet i dag, at tvangsbøderne er udstedt løbende.

Brugtvognsforhandler Kenneth Haastrup er blevet opkrævet tvangsbøder løbende siden 1. januar 2007, oplyser lederen af lokalpolitiet i Løgstør, Ole Kristensen.

Men der har tilsyneladende været en fejl i kommunikationen mellem Nordjyllands Politi og Vesthimmerlands Kommune. En fejl, der kan have givet kommunen den opfattelse, at tvangsbøderne ikke er blevet opkrævet.

Nordjyllands Politi garanterer at bøderne fortsat bliver opkrævet, således at Vesthimmerlands Kommune kan rydde op med magt hos autoforhandler Kenneth Haastrup den 4. august.


Seneste nyt

fra Nordjylland