Tyve meget hurtigt anholdt

Et sommerhusindbrud ved Saltum blev hurtigt opklaret, da en vaks nabo spottede tyvene, og fik hurtigt ringet til politiet. Gerningsmændene blev fanget, da de kørte væk fra området.

To tyve i starten af tyverne begik i går sidst på eftermiddagen indbrud på Guldagervej ved Saltum. En opringning fra en nabo resulterede dog i en meget hurtig anholdelse af de to mænd, som kommer fra Pandrup-området.

En patrulje, som var i området, tog ud for at tjecke indbruddet. Da betjentene efterfølgende kørte en tur i området, så de en mistænkelig bil. De stoppede bilen, som udover de to tyve indeholdt tyvekoster fra indbruddet.


Seneste nyt

fra Nordjylland