Tyve på togt i sølvgrå Audi

Nordjyllands Politi efterlyser vidner til to indbrud natten til tirsdag.

Mandag aften og nat har været helt usædvanlig travl for Nordjyllands Politi, hvis man kigger på antallet af indbrud og indbrudsforsøg. Vagtchef Karsten Højrup Kristensen har kunnet notere sig seks af slagsen fra klokken 22, og mens tre personer er anholdt er der mindst tre på fri fod, som formentlig står bag to af de mange indbrud.

De tre personer mistænkes for at stå bag både et indbrud i en børnetøjsforretning i Skørping samt et indbrud i Buus' Bodega i Suldrup.

Det første indbrud skete i Skørping klokken 01.51 hvor tre mænd slap af sted med børnetøj.

Godt en time senere slog tre mænd så til i Suldrup hvor byttet blev øl og cigaretter.

Ved begge indbrud er tyvene - tre i begge tilfælde - flygtet fra stedet i en sølvgrå bil, der muligvis er en Audi, og Nordjyllands Politi formoder derfor, at der er tale om de samme personer.

De hører derfor meget gerne fra personer, som har set den sølvgrå Audi i enten Skørping eller Suldrup i løbet af natten. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Her skete nattens indbrud

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland