Tyvene slår oftere til i Pandrup

 Tyvene slår oftere til i Pandrup

Husstande i det gamle Pandrup kommune, har dobbelt så stor risiko for indbrud i juledagene end resten af Nordjylland.

Når tyvene går på juletogt, går det i høj grad ud over området omkring Pandrup i Jammerbugt Kommune. Her er risikoen for at blive udsat for indbrud, dobbelt så stor som landsgennemsnittet. Det skriver BT.

Årsagen er ifølge politiet, at der ligger næsten 8.000 sommerhuse i Jammerbugt Kommune, og at folk indretter dem dyrere end for få år siden.

- Tidligere var det sådan. at sommerhuse nærmest var et godt skur, men i dag er de veludstyret med designmøbler og fladskærme. Det er klart, at det er attraktivt for tyveknægte, siger Jens Erik Poulsen, vicepolitiinspektør hos Nordjyllands Politi i Hjørring.

I den anden ende af skalaen ligger Læsø. Her er risikoen for at blive udsat for indbrud 11 gange mindre end landsgennemsnittet.


Seneste nyt

fra Nordjylland