Udsatte unge skal reparere cykler
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
Udsatte unge i Jammerbugt Kommune skal reparere cykler. Det skal hjælpe dem i job og uddannelse.
Pr. 1. januar 2012 er udsatte unge begyndt at reparere cykler og sælge dem igen i Jammerbugt Kommune. Det er projektet Re-cykels mål at hjælpe de unge i uddannelse og i job.
- Det handler i første omgang om at få aktiveret de unge. Det er vigtigt at give dem muligheder for at forsørge sig selv i stedet for at leve på offentlige ydelser, siger Per Andersen fra SID, der ejer Re-cykel ApS.
Det vurderes, at der pr. ung, der bliver selvforsørgende på den lange bane kan spares 5,6 millioner i pensionsydelser.
Re-cykel samarbejder med Jammerbugt Kommune og Gjensidige Forsikring. Parterne sørger for, at det er lovligt, og at de unge har noget at lave. Cyklerne kan købes på re-cykel.dk.