Udstilling om Sæby Sygehus forlænget

På grund af stor interesse er særudstillingen "Sæby Sygehus 1884 - 1970", der i øjeblikket kan ses på Sæby Museum, blevet forlænget til og med den 20. november, oplyser museet.

Historien om Sæby Sygehus er historien om det lille sygehus, der blev drevet godt og billigt, men som alligevel havde det hele både operationsstue, skadestue, laboratorium, fødegang og massageafdeling.

Sæby Sygehus med sine 21 sengepladser lå på hjørnet af Søndergade og Jacob Friis Vej, der hvor plejehjemmet Rosengården i dag har til huse.


Seneste nyt

fra Nordjylland