Uge 28: Omskifteligt sommervejr ruller ind over Nordjylland

De helt gode sommerdage kommer nordjyderne til at kigge langt efter i den kommende uge, hvor der er en del regn og skyer på programmet.

Efter en vejrmæssig hæderlig weekend, der har lokket nordjyderne ud til både koncerter, markeder og hestevæddeløb, bliver sommervejret i uge 28 noget mere gråt og kedeligt. 

Mandag starter nogenlunde ud, men ud på eftermiddagen begynder skyerne at rulle ind over Nordjylland. Der er risiko for at Thyboerne får regn i løbet af dagen. Temperaturene kommer op omkring de 20 grader, men solen kommer til at kæmpe for at skinne igennem skyerne. 

Resten af ugen kommer til at afhænge af et lavtryk, der skal syd om Danmark. Der kommer helt sikkert til at være en del skyer i løber af ugen. Især tirsdag, onsdag og fredag er der risiko for regnbyer. Temperaturene holder sig dog stadig omkring de 20 grader hele ugen. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland