Uheld: Motorvejspor spærret

Trafikuheld på motorvej E45 spærrer motorvejspor søndag eftermiddag.

Søndag eftermiddag er der sket et uheld i nødsporet på motorvej E45 mellem serviceanlæg Himmerland Øst og Støvring S i nordgående retning.

Højre spor i nordgående retning er spærret og politi og redningsmandskab er på stedet. Vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix oplyser, at der ikke er nogen tilskadekomne.

Oprydningsarbejdet forventes tidligst færdigt klokken 15.