Uheld spærrer spor på Hirtshalsmotorvejen

Tidligt søndag morgen var motorvejen spærret i et par timer efter et færdselsuheld, hvor en personbil påkørte en lastbil.

Trafikken på E39 i nordgående retning gik i stå i morges, da et færdselsuheld spærrede motorvejen. 

En personbil havde påkørt en lastbil bagfra, hvilket resulterede i at personbilen efterfølgende påkørte autoværnet.

- Lægen på stedet vurderede, at chaufføren af personbilen skulle tages skånsomt ud af bilen, og derfor måtte vi skære ham fri, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Jørgen W. Pedersen.

- Chaufføren var antageligt fraværende eller søvning. Der er intet, der tyder på andet, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Jørgen W. Pedersen.

Føreren af personbilen blev bragt til hospitalet, mens lastbilchaufføren kunne køre fra stedet.



Seneste nyt

fra Nordjylland