Uhygge under havet

De færreste forbinder Oceanariet i Hirtshals med uhygge, men i dag indtog Vittrup Efterskoles eventpiloter museet med en Halloweenfest.

Eleverne fra Vittrup Efterskole er ved at uddanne sig til eventpiloter, og havde derfor på anbefaling af Oceanariet arrangeret en Halloweenfest på museet. Udklædte børn kom gratis ind.

- [size=2]Vi har taget udgangspunkt i, at det er Halloween, og at vi har skulle skabe noget med udgangspunkt i det her uhyggelige tema. Men kunsten for vores eventpiloter er jo også samtidig, at ramme målgruppen her, som er de her børn mellem de der 3 og 11 år. Det er hele tiden sådan noget med, at noget med at finde noget, der er dels lidt uhyggeligt, men også har en snert af noget humor over sig, siger Kristan Andersen, lærer på Eventlinjen på Vittrup Efterskole til TV2/Nord.

[size=2]Eventlinjen på efterskolen bruger teater og kunst i deres projekter, som eleverne selv finder på. Besøgende på museet skulle redde en prinsesse fra guden Poseidon ved at finde nogle bogstaver, men det var uhyggelige væsener, der mødte dem på vejen. Det blev da også lidt for uhyggeligt for nogle af børnene.

- [size=2]Vi har oplevet nogle enkelte familier komme tilbage og sige "Puh, vores børn tør ikke gå forbi", siger Kristian Andersen til TV2/Nord.

Halloweenfesten på Oceanariet i Hirtshals fortsætter i morgen fra kl. 11.
[/size][/size][/size]


Seneste nyt

fra Nordjylland