Foto: Mogens Jørgensen

Ulla Astman blev sunget ned af talerstolen

Det blev hedt, da der tirsdag var demonstration mod lukningen af vagtlægekonsultationer.

Da borgere fra Brovst, Farsø og Skagen i dag var mødt op foran Regionshuset i Aalborg for at demonstrere mod de lukkede vagtlægekonsultationer, endte det med, at regionsrådsformand Ulla Astman (A) gik af talerstolen, da borgerne begyndte at synge protestsange.

06:17 Luk video

- Hvad med det økonomiske? Stiller I transport til rådighed for dem, der ikke har råd til at komme til Aalborg, dem der ikke har råd til taxa eller har mulighed for at tage en bus midt om natten? Råbte en vred kvinde. Midt i regionsrådsformandens tale.

Ulla Astman (A) var lige begyndt at svare, da en anden demonstrant afbrød hende. Og så begyndte folkemængden at synge, og derpå gik hun ned fra talerstolen.

27:11

Ulla Astman deltog i programmet Fokus, hvor netop lukningerne af lægevagterne var på teamet.

Luk video

27 regionsmedlemmer står last og brast med Ulla

Men så trådte Mogens Nørgård (S) op på scenen til talerstolen.

- Jeg synes faktisk, det her er en rigtig dårlig afslutning på noget, der kunne være godt. Nemlig at have en dialog - det skal vi fremme. At man afbryder folkevalgte, der stiller op for at forsvare den beslutning, man har taget, det synes jeg, er noget makværk. Jeg synes ikke, det er måden at gøre det på. Vi er faktisk 28 i regionsrådet, som har truffet den her beslutning. Så det med at sige, at det er Ulla - det synes jeg er rigtig dårligt, sagde han og fortsatte:

- Det er dårligt for demokratiet, at man ikke kan få lov til at tale ud.

00:28 Luk video