Ulla Astman ønsker regeringsindgreb
Sygeplejerskerne har strejket længe nok. Nu må regeringen gribe ind mener regionsrådsformand.
Sygeplejerskerne på de danske sygehuse er nu gået ind i den syvende strejkeuge.
- Nu må regeringen gribe ind. Det varer ikke længe inden vores sundhedssystem kollapser, siger Ulla Astman (Soc.dem.) til TV2/NORD.
Region Nordjylland har aflyst 30.000 behandlinger. En pukkel det vil tage op imod et år at komme til livs.
- Sygeplejerskerne har sagt nej til vores seneste tilbud, derfor må regeringen gribe ind, siger Ulla Astman.
Sygeplejerskerne ønsker ikke det regeringsindgreb, der sandsynligvis ikke vil opfylde sygeplejerskernes krav. De mener regionerne har sovet i timen.
- Det undrer mig meget, at de danske regioner ikke for længe siden har bedt regeringen om flere penge, siger Jytte Vester, Formand for de nordjyske sygeplejersker.
- Enhver kan sige sig selv, at Lars Løkke ikke giver os flere penge, end de 12,8 procent han har lavet aftale om på statens område, så de penge tror jeg ikke på regeringen vil give os, siger Ulla Astman.
Hun giver kun sygeplejerskerne et par dage til at komme tilbage til forhandslingsbordet.
- Derefter må regeringen gribe ind. Vi kan ikke længere patienterne, at der ikke findes en løsning, siger Ulla Astman.