Ulykkesoffer er i livsfare

Efter at have efterlyst pårørende til en cyklist, som havde været indblandet i en ulykke, har Nordjyllands Politi nu identificeret manden. Han er i livsfare efter ulykken.

Den mandlige cyklist var mandag eftermiddag indblandet i en ulykke, som skete ved Centralgårdsvej og Damvej i Aabybro. En kraftig vind var formentlig årsag til, at han væltede på sin cykel.

Manden blev livsfarligt kvæstet ved styrtet - og politiet havde svært ved at identificere ham. Derfor efterlyste man pårørende til manden. Blandt andet på TV2/Nord.

Efterlysningen virkede, og mandag aften havde Nordjyllands Politi fået kontakt til pårørende til cyklisten.

Det viste sig, at manden er en 83-årig mand, der er fra Tylstrup. Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Åge Pedersen.

Manden er nu indlagt på Aalborg Sygehus.


Seneste nyt

fra Nordjylland