Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Undervisning på modersmål til debat i Aalborg

Odense og København har allerede sagt ja til at forsøge med modersmålsundervisning. Og måske følger Aalborg også trop trods politisk uenighed i Aalborg Byråd.

Thomas Krarup er gruppeformand for De Konservative i Aalborg. Her sidder han i byrådet, hvorfra han vurderer, modersmålsundervisning ikke kommer til Nordjylland lige foreløbeligt.

- I forbindelse med budgetlægningen for 2013 havde vi det oppe at vende. Den klare beslutning var, at det skulle vi ikke. Begrundelsen var, at det ikke tjente noget formål, siger Thomas Krarup til P4 Nordjylland.

Men på den modsatte fløj er holdningen anderledes. Socialdemokraternes Hans Henrik Henriksen, SF's Inge Ibsen Fomcenco tager og de radikales Daniel Nyboe Andersen siger ifølge P4 Nordjylland alle ja tak til modersmålsundervisning.

Aalborg er eneste nordjyske kommune, der kan deltage i Regeringens gratis forsøg, da det er et krav, at man skal have skoler med mere end 10 procent to-sprogede elever.