Ung bilist indlagt efter sammenstød med vejskilt

Foto: Per Frank Paulsen

En 18-årig mand er indlagt til observation på Thisted Sygehus efter solouheld. OPDATERET 16.20

Mandag eftermiddag kørte en 18-årig mand galt i et solouheld på Skinnerup Mark ved Thisted.

- Han kørte ind i et skilt og kom selv ud ad bilen, men han er kørt til observation på Thisted Sygehus, fordi han klagede over smerter i nakken og ryggen, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen.

Han oplyser, at den 18-årige mistede kontrollen i en skarp højrekurve, hvordan det skete er uvist. Der var hverken mobiltelefon eller alkohol indblandet, men bilisten har kun haft kørekort i kort tid, så politiet formoder, at uheldet skete på grund af manglende erfaring.

Forsiden lige nu