Unge landmænd i opråb: - Vi bliver gjort til bussemænd
I en ny kampagne forsøger organisationen LandboUngdom, der har 3000 medlemmer på landsplan at sætte forkus på alt det gode ved at være ung i landbruget - for de vil have respekten for faget tilbage
I en ny kampagne forsøger organisationen LandboUngdom, der har 3000 medlemmer på landsplan, at sætte fokus på alt det gode ved at være ung i landbruget - for de vil have respekten for faget tilbage.
”Jeg ved godt, at det ikke er helt normalt at stå op midt om natten. Men køerne kender ikke klokken.”
Sådan lyder introen i en kampagnevideo, som LandboUngdom står bag. Videoen er lavet for at sætte fokus på det positive ved at være ung landmand.
En af de to hovedpersoner i kampagnevideoen er nordjyske Gerbrig Postma, som arbejder som kvæginseminør. Hun er desuden næstformand i LandboUngdom.
- Vi føler, at hver gang, der er omtale om os, så er det altid negativt. Det er sjældent, de positive historier kommer i fokus, siger hun.
Og når de positive historier udebliver, kan det få betydning for antallet af unge, der vælger at uddanne sig til et liv på marken eller i stalden.
Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er antallet af unge, der har søgt ind på landbrugsuddannelserne, faldet fra 577 ansøgere i 2014 til 326 ansøgere i 2017.
- Det er et rigtig stort problem at sikre hænder til landbruget i øjeblikket. Det er ikke adgangen til kapital, jeg betragter det som den største udfordring for vækst og udvikling - det er faktisk adgangen til kompetent arbejdskraft, siger Erik Poulstrup, der er forstander ved Nordjyllands Landbrugsskole.
Han tror på, at der er tre årsager til, at færre søger mod landbruget: historisk små ungdomsårgange, flere unge i byerne og stærk konkurrence med byggefagene.
Ved LandboUngdom tror de også, at omdømmet spiller ind.
- Jeg tror, mange unge bliver skræmt væk, fordi landmænd bliver gjort til træls bussemænd. Og så synes vi, det er vigtigt at fortælle, at der er mange unge, der faktisk brænder for det her erhverv, siger Gerbig Postma.