Unge mænd stak af fra trafikuheld

Tre unge mænd stak natten til søndag af fra et trafikuheld på motorvejen, men en hundepatrulje fandt dem.

Det lykkedes en hundepatrulje at finde frem til tre unge mænd, som natten til søndag var stukket af fra et trafikuheld på motorvejen ved sammenfletningen mellem E39 og E45.

En lastbilchauffør opdagede klokken 04.36 nogle personer, som løb fra skrammet bil. Nordjyllands Politi sendte en hundepatrulje til stedet, og den fandt mændene på Høvejen i nærheden af Aalborg Kaserner.

- Ejeren af bilen blev anholdt og taget med på stationen for at få taget en blodprøve, fordi der var mistanke om spirituskørsel, siger vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi.

Vagtchefen oplyser, at den anholdte er en 19-årig mand fra lokalområdet.


Seneste nyt

fra Nordjylland