Unge mænd til angreb på bil

En 22-årig mand fik sig en forskrækkelse, da en gruppe drenge gik til angreb på hans bil med spark og kølleslag.

Klokken 22 onsdag aften fik en 18-årig mand fra Vodskov sin bil ødelagt af en gruppe med 10 til 15 unge mænd i Tylstrup.

Den 18-årige var kørt til Tylstrup ved Tylstruphallen sammen med et par venner i sin bil. Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Frank Liltorp, ville han tale med nogen omkring et kvindeligt bekendtskab.

Dan den 18-årige kørte ind foran Tylstruphallen blev han imidlertid mødt af en gruppe på 10 til 15 unge mænd, der med en kølle smadrede en bilrude mens de sparkede på bilens døre.

Den 18-årige stak af fra stedet i den ramponerede bil. Nordjyllands Politi betegner det som hærværk, og vagtchef Frank Liltorp regner med, at politiet torsdag skal ud og hilse på nogen af de unge i byen.

Ingen af personerne i bilen blev ramt af slag.


Seneste nyt

fra Nordjylland