Uroligheder ved demonstration i Aalborg

 Uroligheder ved demonstration i Aalborg

Politiet fjernede moddemonstranter før et nyt anti-muslimsk netværk begyndte demonstration ved Medborgerhuset

Der opstod en del uro knapt en time før en bebudet anti-muslimsk demonstration i centrum af Aalborg gik igang. Op mod 100 moddemonstranter blev fjernet af politiet, som spærrede begge ender af gågaden ved Medborgerhuset i centrum af Aalborg af.

Og så den snes personer fra det nye Anti Jihad-netværk, som havde anmeldt deres demonstration, blev tilbageholdt af politiet i et lokale i Medborgerhuset - under højlydte protester.

Kl. 13 så det imidlertid ud til, at den anmeldte demonstration kunne begynde.

Talsmanden for det nye netværk, Anders Graders, der også repræsenterer organisationen Stop Islamiseringen af Danmark, var stærkt utilfreds med begivenhederne op til demonstrationen.

- Det her handler om vores ytringsfrihed og det er for dårligt at vi ikke kan få lov til at gennemføre vores demonstration uden at vi skal tilbageholdes først, sagde Anders Gravers til TV2/Nord.

Det nye netværk består - foruden Stop Islamiseringen af Danmark - af en række organisationer på højrefløjen i Danamark, og nogle af dem harfået domme for bl.a. trusler mod integrationsministeren.

Anders Gravers benægter, at der er tale om et højreorienteret netværk.

- Vi har skrevet under på, at vi vil bekæmpe fascime, nazisme og kommunisme, siger han til TV2/Nord.

Nyhedskanalen News og TV2/Nord følger demonstrationen og det massive politiopbud i Aalborg tæt, ligesom vi opdaterer begivenhederne her på siden.


Seneste nyt

fra Nordjylland