Usædvanlig redningsaktion

Beredskabet måtte her til aften rykke ud for at redde en mand og hans hund ved Mårup.

En hundeejer luftede til en afveksling sin hund ved de stejle skrænter ved Mårup.

Normalt lufter manden sin hund ved Tornby Strand, hvor hunden bader.

Her til aften så hunden pludselig vandet og sprang ud over den stejle skrænt og landede langt nede. Ejeren blev trukket med i faldet ud over skrænten.

Da hverken mand eller hund kunne komme op ved egen hjælp måtte beredskabet tilkaldes, og det lykkedes indsatslederen at hente både mand og hund op med reb.


Seneste nyt

fra Nordjylland