Utilfredshed med beliggenhed af sundhedshus

Brønderslev Handel afleverer i dag 1700 underskrifter mod den planlagte placering af et nyt sundhedshus.

Det nye sundhedshus skal efter planen opføres i udkanten af Brønderslev, men handelslivet så hellere, at det blev placeret centralt på byens banegårdsplads.

Dette, så de handelsdrivende også kan få gavn af det nye hus.

Lokalplanen er vedtaget og byggeriet er sendt i udbud, men alligevel håber Brønderslev handel, at der vil blive lyttet.

Der er tidligere i processen også samlet underskrifter ind. Her afleverede Brønderslev Handel 1000 underskrifter på rådhuset til formand for Social- og sundhedsudvalget Thomas Krog, SF.

På det tidspunkt for en uge siden lyttede Thomas Krog til de handelsdrivendes argumenter, men måtte konstatere, at underskrifterne var kommet for sent.

Byggeriet er planlagt til at gå i gang i august 2013.

- Placeringen af Sundhedshuset ligger fast, da udbudsmateriale er udsendt, lokalplan er vedtaget, I/S er godkendt og grunden er doneret. Hvis Brønderslev Handel skulle have gjort sin indflydelse gældende, skulle de have henvendt sig i planlægningsfasen, lyder det i beslutningenm, der blev givet for en lille uge siden til Nordjyske.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland