Værdifulde jagttrofæer

I Aalborg Kongres og Kulturcenter kan man her i weekenden opleve en meget værdifuld samling af jagttrofæer.

Det sker i forbindelse med årets Outdoor messe, hvor nordjyder med interesse i lystfiskeri, jagt og natur kan finde inspiration. Omkring 40 dyr der til daglig er udstillet på Valdemars slot på Tåsinge ved Svendborg er blevet forsikret for 1,5 millioner kroner. Det fornemste trofæ er en Marco Polo-vædder som i sig selv er forsikret for 250.000 kroner.

Det er et fascinerende får blandt andet fordi det er det største får. Det får de længste horn og det er vanskeligt at jage, fortæller Dan Poulsen som er næstformand i Nordisk Safariklub - en af messens udstillere.

De mange jagttrofæer ankom til Kongres centret i går og vagter har siden passet på de værdifulde genstande. I forbindelse med sidste års Outdoor-messe forsvandt der nemlig en vædder fra udstillingen.


Seneste nyt

fra Nordjylland