Vandet stiger stadig: Åer og havne pressede på Østkysten
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
I Sæby Havn var vandstanden klokken 18 steget med 1,25 meter over normalen.
I Sæby Lystbådehavn forventes vandet at blive ved med at stige frem til klokken 20.30 mandag aften.
I Sæby Lystbådehavn har havnefoged Birger Isaksen været rundt og sikre havnen så godt som muligt. Klokken 18 stod vandet 1,25 meter over normalen, men der stopper det sandsynligvis ikke.
- Vi forventer, at det bliver ved med at stige frem til klokken 20.30 i aften, siger han.
Lige nu ligger der cirka 50 både i I lystbådehavnen, og man har garderet sig så godt som det er muligt på vandmasserne, der stadig presser på efter gårdsdagens storm.
- Vi har slukket for alt elektricitet, der kan risikere at bliver oversvømmet, så der ikke sker nogen kortslutninger, og så har vi skrevet rundt til alle bådejere og opfordret dem til at kigge til deres både og få løsnet fortøjningerne.
Politiet advarer
De store mængder vand skaber også problemer inde i Limfjorden. Midt- og Vestjyllands Politi advarede tidligere på Twitter om at færdes på oversvømmede havnearealer, fordi der er risiko for at overse kajkanten, og ryge i vandet.
Vandet presser stadig mod kyster og havneområder med forhøjet vandstand og vil medføre oversvømmelser af havneområder langs vestkysten blandt andet i Hvide Sande. Havneområderne er derfor farlige områder, da man ikke kan se kajkanten. Vær forsigtig, når du færdes i kystområder,
— Midt- & Vestjyllands Politi (@MVJPoliti) February 10, 2020
Også her forventes vandstanden at fortsætte med at stige de næste par døgn. DMI regner med at vandstanden kan stige op imod 1,40 og 1,80 meter over normal vandstand.
Der bliver fortsat presset vand ind i Limfjorden fra vest de næste døgn. DMI forventer vandstand på 140 - 180 cm over normalen. Limfjordskommunerne er opmærksomme på situationen, og havnene forbereder sig. Følg situationen på https://t.co/CNh5ZVhUKl. #politidk https://t.co/evHC4EqRfW
— Midt- & Vestjyllands Politi (@MVJPoliti) February 10, 2020