Vandplaner åbner krig om kvælstof

 Vandplaner åbner krig om kvælstof

Siden indførelsen af den første vandmiljøplan i 1987 er kvælstofindholdet i Limfjorden og Mariagerfjord faldet med 30 procent. Det kan bare ikke ses på det værktøj, man bruger til at måle successen. Det har fået uafhængige eksperter til at trække tæppet væk under det såkaldte ålegræsværktøj.

Myndighederne bruger udbredelsen af ålegræsset i Limfjorden til at måle om vandets kvalitet er god nok.
- Målt på de sidste 20 år,så virker det ikke, siger Flemming Møhlenberg, marinebiolog og innovationschef, i konsulentfirmaet DHI Group.
Det viser en rapport lavet af DHI for landbrug & Fødevarer.
- Hvis det skulle have virket, så skulle ålegræsset jo have udbredt sig i takt med at kvælstoffet er forsvundet, men det er ikke tilfældet, faktisk tværtimod, siger Flemming Møhlenberg.
Alligevel fortsætter myndighederne med at bruge ålegræssets udbredelse som succeskriterie.
- Ålegræssets udbredelse betyder noget for vandets kvalitet, og vi ved, hvor langt ålegræsset skal vokse ud, hvis Limfjorden er upåvirket, og det er ikke sket, siger Peter Kaarup, Kontorchef, Miljøcenter Århus.
I Danmarks Naturfredningsforening er man ikke klar til at lytte til rapporten. Foreningen hælder mere til folkene i Miljøministeriet
- Alle andre eksperter holder stadig fast i, at kvælstof er det afgørende problem.
- Måske skulle eksperterne i miljøministeriet kigge lidt uden for deres egne 4 statslige vægge for at få inspiration, siger Flemming Møhlenberg, Flemming Møhlenberg, Innovationschef, DHI Group.
I det hele taget mener DHI, at årsagen til at sætte vandplanerne i søen er for dårligt belyst.
- Grundlaget for vandplanerne, er måske lidt tyndt, siger Flemming Møhlenberg.


Seneste nyt

fra Nordjylland