Vanvidsbilist fængslet i tre uger

Den 26 årig irer som fredag kørte ind i flere politibiler under en politijagt i Aalborg, blev i dag i et lukket grundlovsforhør, fængslet i tre uger.

Biljagten sluttede på Hobrovej i Aalborg fredag eftermiddag, en patruljevogn blev kørt ind i den varebil, som den 26-årige irer kørte i. Det skete for at standse bilen. Forinden havde han påkørt to andre politibiler under en biljagt.

Forinden var den 26-årig stukket af fra et indbrud på Vester Alle sammen med en medgerningsmand, som politiet endnu ikke har pågrebet.

Den 26-årige nåede inden han blev anholdt at overtræde en lang række forhold i straffeloven. Han er således sigtet for indbrudsforsøg, at stikke af fra politiet, kørsel i spiritus og narkopvirket tilstand og vold mod tjenstemand.


Seneste nyt

fra Nordjylland