Varme himmelstrøg og solskin rammer Nordjylland søndag

Søndag og mandag glider en varm vind ind over Nordjylland og giver lune efterårstemperaturer på helt op til 18 grader.

Har du sommerplaner, du aldrig nåede at få gennemført, så er i morgen, søndag, dagen, hvor du skal ud i det fri.

En lun vind fra syd bevæger sig ind over Danmark og kombineret med solens stråler, kan flere steder i Nordjylland opleve temperaturer op til 18 grader celcius.

Bor du ved kysten er vejret dog køligere.

Søndag morgen starter gråt ud, men i løbet af dagen bliver det lunere, og det varme vejr fortsætter helt indtil mandag.

Derefter vender efteråret dog tilbage, og de efterfølgende dage og næste weekend byder igen på byger og kraftig blæst. 


Seneste nyt

fra Nordjylland