VEB kneb sig i slutspillet

Vendsyssel Elite Badminton tabte for tredje gang i træk, da holdet var på besøg hos Lillerød.

Det var med hiv og sving, at Vendsyssel Elite Badminton kneb sig blandt de seks hold, som skal spille mellemspil i badmintonligaen.

Den sidste kamp i grundspillet gav nyt Vendsyssel nederlag. Lillerød slog nordjyderne med 4-2. Det var det tredje nederlag i træk til Vendsyssel, som efter en god start på sæsonen har leveret svage præstationer på det seneste.

Vendsyssel kom også kun med i mellemspillet takket være en hjælpende hånd fra Greve, som slog Vendsyssels nærmeste rivaler, Gentofte.


Seneste nyt

fra Nordjylland