Efter næsten et års intense forhandlinger blev EU og Storbritannien den 21. december 2019 enige om en Brexit-aftale, som trådte i kraft den 1. januar 2021.

En aftale, som gør ondt på de nordjyske fiskere og den dertilhørende industri. Den betyder nemlig, at fiskere i EU de næste fem år må fiske færre fisk i britisk farvand.

Omkring 40 procent af de fisk, der landes af danske skibe og kuttere, og 30 procent af skibenes indtjening er hidtil kommet fra britisk farvand. Sidstnævnte - altså indtjeningen - skal ifølge aftalen beskæres med en fjerdedel de kommende fem år.

Det betyder, at blandt andet nordjyske fiskere tvinges til at lande færre sild og makrel og mindre mængder af industrifisk som tobis og sperling fra britisk farvand. Når fiskeriet dér reduceres, betyder det også, at der bliver flere om fiskene i de øvrige farvande, og på den måde vil Brexit-aftalen berøre stort set alle nordjyske erhvervsfiskere.

Torsten Schack vil have ministeren til at hjælpe økonomisk

Onsdag var der spørgetid i folketingssalen, hvor Torsten Schack Pedersen, der er erhvervs- og fiskeriordfører i Venstre havde forberedt spørgsmål til fiskerimister Rasmus Prehn (S). Alle drejede de sig om økonomisk kompensation til fiskere og industrien.

- Set i lyset af at statsministeren i oktober 2020 lovede, at regeringen ikke ville lade fiskeriet stå alene tilbage, hvis der ikke kom en aftale forud for Storbritanniens udtræden af EU, er det så regeringens opfattelse, at fiskeriet med en aftale, som koster masser af arbejdspladser hos helt almindelige konsumfiskere og i fiskeindustrien på land, må klare sig uden regeringens hjælp?, spurgte Torsten Schack.

Ministeren svarede klart:

- Svaret er nej. Regeringen er meget opmærksom på, at aftalen mellem EU og Stor Britanien har betydelige og såsa kedelige konsekvenser for danske fiskere. Dette er bestemt ikke en udfordring, som fiskeriet skal stå alene med. Slet ikke, sagde han og fortsatte:

- Derfor arbejder vi i regeringen på muligheden for kompensation og støttetiltag. I den sammenhæng er ministeriet i gang med at analysere konsekvenserne af aftalen. Ministeriet har også indledt en dialog med repræsentanter fra fiskerierhvervet i bred forstand for at drøfte, hvilke tiltag, der er mest relevante. Vi skal understøtte fiskeriet og fiskeri-kommunerne. Der er et arbejde i gang, som skal sikre, at vi kommer bedst muligt gennem brexit.

I EU er det afsæt en pulje med penge, som skal hjælpe de fiskere og industrien, som rammes af ikke længere at måtte fiske i britisk farvand. Her er der afsat 1,1 milliarder kroner, og den liste står Danmark på.

Efter ministerens svar fulgte Torsten Schack Pedersen op:

- Men er regeringen villig til at bruge af danske finanslovspenge? Altså penge, som ligger ud over EU-midler.

Hertil svarede Rasmus Prehn:

- Nu skal vi lige holde os for øje, at der ser ud til at være de her 1,1 milliarder kroner fra EU til at understøtte fiskerierhvervet. Det er i hvert fald noget at starte på. Så lad os kigge på, hvordan kan vi bruge de penge mest muligt fornuftigt. Det estimat, der er lige nu er i forhold til, hvor hårdt man bliver ramt, og jeg ved godt, at der er flere tal fremme, men mange fiskere oplever, at de bliver hårdere ramt, end hvad de tal, vi får ind viser, men fra ministeriets side, regner man med at miste, hvad der svarer til omkring 180 millioner kroner om året, når den her ordning er fuldt indfases. Så der er altså mulighed for at komme et stykke vej med de her penge, og så må vi kigge på, om der er brug for mere..

Ifølge Torsten Schack Pedersen er de 1,1 milliarder kroner dog ikke nok.

- Det rækker ikke i forhold til, hvad jeg har hørt fra flere fiskere.

Ministeren understreger, at det er vigtigt for regeringen, at man bliver kompenseret for det tab, man har. Så er midlerne fra EU ikke nok vil regeringen se på det.

- Vi vil gerne lave en ordentlig kompensation. Vi vil gerne komme fiskerne til undsætning, siger Rasmus Prehn.