Sønder Tranders nye sognegård skønnes at koste lige knap 20 millioner.

Verdenskendt arkitekt tegner nordjysk sognegård

I Sønder Tranders kan de se frem til en ny moderne sognegård til knap 20 millioner kroner.

Hans bygninger står over hele verden. Mest kendt er han for Googles hovedkontor i Californien. Bjarke Ingels, den verdensberømte, danske arkitekt, har i den grad formået at sætte sit fysiske aftryk på verden, hvor han er gået fra den ene professionelle succes til den næste. Og nu skal han tegne en nordjysk sognegård.

Det er en moderne sognegård til knap 20 millioner kroner, der er ved at blive til virkelighed i Sønder Tranders.

Nu kan nordjyderne se de første billeder af byggeriet, der tegnes af Bjarne Ingels tegnestue BIG. Byggeriet af sognegården i Sønder Tranders skal efter planen opføres på et areal ved siden af Sønder Tranders Kirke og vil stå færdig ved udgangen af 2019.

Aalborg Kommune har godkendt lokalplanen for området. I dag er lokalplanen sendt i høring fra Byrådet, og planen skal i offentlig høring i otte uger, inden politikerne sætter de sidste stempler på ansøgningen.

20 millioner kroner for en ny sognegård er mange penge for en kirkekasse. Derfor skal menighedsrådet finde seks til syv millioner kroner i ekstern finansiering udover de cirka 12 millioner kroner, som Aalborg Østre Provsti er indstillet på at bidrage med.

Ifølge forslaget til lokalplan skal bygningen primært understøtte kirkens funktioner, men lokaler og udenomsarealerne skal samtidig tjene som daglig ramme om fælles sociale og kulturelle aktiviteter i lokalsamfundet. 

03:11

Den verdensberømte Bjarke Ingels tegner sognegård i Sønder Tranders

Luk video