Veterantog i Mariager mister driftstilladelsen
Slut med at tage på togtur med Mariager-Handest Veteranjernbane. Trafikstyrelsen har inddraget banens tilladelse, fordi de frivilige tog-entutiaster stædigt holder fast i deres sikkerhedsreglement.
Siden 1970 har veteranjernbanen kørt efter et sikkerhedsreglement, som man selv har lavet, uden ulykker. Men nu går den ikke længere for Trafikstyrelsen, der parkerer toget ved perronen.
En dokumenteret historie med 45 års drift uden problemer er ikke nok til at overbevise Trafikstyrelsen, der har stirret sig blind på en håndbog med trafiksignaler og inddraget Mariager-Handest Veteranjernbanes ret til at køre med deres gamle tog.
Årsagen er, at de frivillige stædigt holder sig fast i et sikkerhedsreglement, som man selv har lavet. I reglementer fremgår flere historiske signaler, som ikke eksisterer længere. Ude på banen er alt i skønneste orden, men fordi gamle signaler fremgår af en håndbog, siger Trafikstyrelsen nu stop.
- Det lugter af embedsmandsvælde, og det burde Trafikstyrelsen se igennem fingrene med. I stedet burde man have respekt for det frivillige arbejde, lyder det fra trafikordfører fra Dansk Folkepart Kim Christiansen.
Veteranjernbanens sikkerhedsansvarlige vil ikke bøje sig for styrelsen.
- Vi formidler kulturarven, og det vi også vi ved at vide, hvordan der var ved jernebanen dengang. Trafikstyrelsen er nogle tværinger, fordi de ikke bare kan lade os være, siger Lars Henning Jensen fra Mariager-Handest Veteranjernbane.
Konsekvensen af tvisten er, at alle arrangementer for Mariager-Handest Veteranjernbane er sat på standby.