LIGE NU:

Vi søger efter VVS og værtindegave juleaften

Juleaften har budt på andet end konfekt, gaver og andesteg for mange danskere. Det afslører ny søgestatestik fra Krak.

Den allermest populære søgning den 24. december var VVS, og dermed tyder det på, at flere har haft behov for en blikkenslager på selveste juleaften.

- Vores søgestatistik var præget af flere søgninger, der er ganske almindelige for juledagene, men den bød også på et par af mere akut karakter, herunder VVS og lægevagt. Det tyder på, at flere danskere har bøvlet med et sprængt vandrør eller har haft brug for en læge den 24. december, siger Stefan Kercza, der er koncernchef hos Eniro, som blandt andet står bag landets største lokale søgetjeneste, Krak.

Juleaftens søgestatistik viser også, at frisører ligger højt på listen, og det kan muligvis hænge sammen med, at man allerede overvejer, hvordan håret skal sidde nytårsaften og netop nu har tid til at bestille lidt selvforkælelse hos den lokale frisør.

Desuden har pizzaria sneget sig ind på top-10-listen, hvilket formentlig viser, at en del danskere ikke havde planlagt den store julemiddag med andesteg og brunede kartofler, fordi de enten arbejdede eller var alene juleaften.

- Igen i år ser vi, at lokalsøgninger efter kirker, plejehjem og blomster tegner et billede af, at danskerne tager sig af ældre familiemedlemmer og måske også lige snupper en værtindegave med på vejen. At Fakta ligger på en tredjeplads, viser, at mange tydeligvis også ordner de sidste indkøb til julemiddagen, mens de er undervejs til julefesten - og at Fakta har været dygtige til den lokale markedsføring af, at mange af kædens butikker havde åbent juleaftensdag, siger Stefan Kercza.

Top 10 søgninger på Krak, 24/12

1. VVS

2. Blomster

3. Fakta

4. Bager

5. Taxa

6. Kirker

7. Plejehjem

8. Lægevagten

9. Frisører

10. Pizzaria

Mink corona

Statens Serum Institut: Cirka 29% af alle minkejere i Nordjylland har været smittet

Jan Larsen

På trods af corona: Aalborg Håndbold med overskud for tiende år i træk

default_thumb

play Børnekræftbehandlingen bliver i Aalborg – indtil videre

Arbejdsulykke Rockwool

play Arbejdsulykke: Chauffør begravet i kul

Mink corona

Statens Serum Institut: Cirka 29% af alle minkejere i Nordjylland har været smittet

Jan Larsen

På trods af corona: Aalborg Håndbold med overskud for tiende år i træk

default_thumb

play Børnekræftbehandlingen bliver i Aalborg – indtil videre

Til forsiden

Til forsiden