Video af røvere offentliggjort
Billeder fra overvågning i Kwik Spar.
I forbindelse med røveri torsdag aften 19.41 i Kwik Spar, Skansevej 42 i Nørresundby, beder Nordjyllands Politi nu om hjælp til identifikation af to gerningsmænd, der med kniv og oversavet jagtgevær truede sig til et pengebeløb.
Politiet oplyser følgende på deres hjemmeside:
Den ene gerningsmand A: forsøgt overmandet af vidne, der kort efter blev slået ned bagfra med gevær af B.
Gerningsmændene er signaliseret som:
A: mand, ca. 170 cm høj, alm. af bygning, iført sort styrthjelm med rødt partisan tørklæde under, sort jakke, mørke bukser med flerfarvet aftegning foran og bagpå venstre lår, grå handsker, medbringende en kniv, sort sportstaske med påskriften "Fitness World", påskrift og kanter på tasken hvid.
B: mand, ca. 180 cm høj, alm. af bygning, iført sort elefanthue, sort jakke, lyse bukser og medbringende gevær med et løb.
Ifølge vidnet er gerningsmændene af anden etnisk oprindelse end dansk, idet de var mørke i huden og talte et gebrokkent dansk.
Begge undløb ad Skansevej mod syd ned mod Nørresundby Torv.
Oplysninger om gerningsmænd, tøj tasker m.v. til Nordjyllands politi, Aalborg på telefon 114.