04:13

Foto: Michael Schmidt Thomsen

1 af 2

VIDEO: Måger må igen skydes ned i Aalborg

Der må igen reguleres måger i Aalborg og Nørresundby

Skytte og naturvejleder Klaus Godiksen må igen rette sigtekornet efter mågerne i Aalborgs midtby.

I sidste uge modtog Aalborg Kommune nemlig tilladelse fra Naturstyrelsen til at regulere måger i Aalborg og Nørresundby. Reguleringen gik i gang mandag og fortsætter hele foråret.

- Måger hører egentlig hjemme på holme og strandenge, men flere måger end tidligere har fundet ud af, at byens høje tage kan være et sikkert og godt sted at bo. Flere mågearter kan yngle i kolonier, og derfor kan det blive problematisk, hvis mange ynglepar slår sig ned det samme sted, lyder en af forklaringerne på, at man skal regulere.

TV2/Nord var med Klaus Godiksen, da han første gang i år skulle skyde måger ned. Se reportagen i videoen over artiklen.

Reguleringen af måger i Aalborg og Nørresundby fortsætter frem til 31. maj 2015. Der reguleres ikke måger på havnefronten, da det er mågernes naturlige tilhørssted.