Video: Politiet efterlyser formodet voldsmand

Politiet offentliggør nu billed og video af en mand, de formoder står bag en voldelig episode i Jomfru Ane Gade

Politiet leder efter en mand, som delte et hårdt knytnæveslag ud i Jomfru Ane Gade. Det skete i Jomfru Ane Gade den 28. august i år. Selve hændelsen skete på de små timer, helt præcist kvart i fire om natten.

Gerningsmanden overfaldt en ung mand med et hårdt knytnæveslag på munden. Overfaldet skete uden varsel, og ud af munden på offeret faldt en tand ud kort efter.

Efter episoden flygtede gerningsmanden via Ved Stranden, men politiet kender ikke mere til flugtruten.

Den formodede gerningsmand beskrives som:

  • Mand
  • Ca. 20-25 år
  • Mørk hud
  • Almindelig af bygning,
  • Ca. 185 cm
  • Han var iført hvide sko, lyse jeans, grå T-shirt og lys, løsthængende skjorte.

Nu offentliggør politiet billeder af den formodede gerningsmand i håbet om, at nogle kan genkende personen. Bemærk på videoen den lidt særprægede gang og rundryggede holdning, som den formodede gerningsmand har.

Hvis nogen kender identiteten på den formodede gerningsmand eller har andre oplysninger i sagen, så bedes man kontakte politiassistent Line Lundbak på llu003@politi.dk, 7258 1245 eller alternativt Servicecentret via 114. Sagen har journalnummer 5100-73241-00412-15.


Seneste nyt

fra Nordjylland