Video: Virvar og vrede ved vestkysten

Opfinderen Poul Jakobsen anmelder Kystdirektoratet for hærværk og Kystdirektoratet anmelder Poul Jakobsen for at nedgrave drænrør på stranden ved Hvide Sande.

Der er stort strand-ståhej ved kysten ved Hvide Sande i disse dage. Kystdirektoratet er ved at fjerne en masse drænrør, som opfinderen Poul Jakobsen har monteret ved kysten i Hvide Sande - men det mener Poul Jakobsen er hærværk, så mens Kystdirektoratet graver de gamle drænrør op, nedgraver Poul Jakobsen nogle nye blot 100 meter længere nede ad kysten.

Derfor politianmelder Kystdirektoratet nu Poul Jakobsen for ulovlig nedgravning af drænrør. Det skriver TV/MIDT-VEST.

Poul Jakobsens firma, Skagen Innovations Center, nedgravede i 2005 en række drænrør, som skulle beskytte kysten, men nu har undersøgelser vist, at drænrørende ikke hjælper. Derfor vil Kystdirektoratet grave rørene op.

Men mens Kystdirektoratet arbejder på kysten med at grave rørene op, er Poul Jakobsen i gang med at grave nye rør ned små 100 meter fra der, hvor Kystdirektoratet arbejder. Imens har begge parter politianmeldt hinanden.

Se indslaget fra stranden, hvor de uenige parter henholdsvis graver op og graver ned.


Seneste nyt

fra Nordjylland