Vikarboom koster landets sygehuse dyrt
Hospitalernes udgifter til private vikarer er vokset med over 400 millioner på ét år. Det rammer både økonomien og patienterne, advarer regioner.
Den store mangel på læger og sygeplejersker koster sygehusene dyrt. De bruger flere og flere kroner på at hyre private vikarer. Men også patienterne må betale, erkender regionerne.
- Det ville være bedre og billigere for os, hvis vi havde folkene selv. De fastansatte giver også patienterne en bedre betjening, fordi det er folk, som kender rutinerne og patienterne det pågældende sted rigtig godt, siger formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S), der dog ikke mener, at vikarerne går ud over patienternes sikkerhed.
På et år er regionerne og kommunernes udgift til private vikarer steget med 428 millioner kroner eller knap en tredjedel, viser nye tal fra Folketingets Økonomigruppe.
Samlet er regningen til vikarer vokset fra 957 millioner kroner i 2002 til 1778 millioner kroner i 2006.
Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet mener dog ikke vikarboomet nødvendigvis er en trussel mod det offentlige sundhedssystem.
- Det er ikke sikkert, at det ud fra en samlet økonomisk betragtning er et stort problem. I perioder kan det være bedre rent økonomisk at bruge vikarer i stedet for at ansætte sygeplejersker på fuld tid, siger han.
Kjeld Møller Pedersen peger desuden på, at man ikke kan få flere sygeplejersker for de over 400 millioner kroner.
- Der er ikke flere sygeplejersker at tage af. Og hvis en sygeplejerske kan få mere i løn i et privat vikarbureau, så er det markedsøkonomiens logik, der sætter ind, konstaterer sundhedsøkonomen.
Ifølge Ulla Astman er der to forklaringer på det stigende forbrug af vikarer. Hun peger også først og fremmest på den store mangel på sygeplejersker. Dernæst at den højere løn, og muligheden for at selv at bestemme sin vagtplan, lokker flere til at blive vikarer.
- Men jeg kan ikke bebrejde folk, at de måske tænker i, hvor de kan tjene flest penge, siger Ulla Astman, der mener, at lønspørgsmålet må overlades til arbejdsmarkedets parter, der først i det nye år for alvor går i gang med overenskomstfornyelsen for sygeplejersker og andre offentlige sundhedsansatte.
Til gengæld håber Ulla Astman, at sygehusene kan fastholde folk ved at lokke med et attraktivt arbejdsmiljø. I Nordjylland, hvor hun selv er regionsformand, er midlet blandt andet mere efteruddannelse, større medbestemmelse over vagtplaner og gratis frisk frugt.
Ulla Astman håber, at initiativerne kan forhindre, at vikarudgifternes himmelflugt fortsætter, men hun forventer, at udgifterne til de private vikarer også vokser i det kommende år.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).
/ritzau/