Vilakazi forlader AaB

AaB har solgt sydafrikaneren Benedict Vilakazi, som sidste sæson kom til den nordjyske klub på en 5-årig kontrakt. Vilakazi fik kun et enkelt år i Aalborg.

Sydafrikaneren tager hjem til Sydafrika. Her bliver klubben Mamelodi Sundowns hans nye klub.

- Han (red. Benedict Vilakazi) har længe gerne ville hjem på grund af familieproblemer. Det har gjort ondt at se på ham, så derfor har AaB sagt, at hvis vi kunne dækket vores udgifter, så kunne han tage hjem, siger sportsdirektør Lynge Jakobsen til TV2/NORD.

Sportsdirektøren er ked af, at AaB mister Vilakazi.

- Det er et år for tidligt, og især med vores nuværende skadesproblemer på midtbanen med Enevoldsen og Nomvethe, så kunne vi godt have brugt ham, siger Lynge Jakobsen.