Vindmølle væltet

Lørdag eftermiddag er en vindmølle af uforklarlige årsager væltet på en mark vest for Brønderslev. Ingen personer er kommet noget til.

Blæst plejer at være ganske godt for vindmøller, men lørdag eftermiddag viste vinden sig måske at være mere end en vindmølle på Saltumvej 337 vest for Brønderslev kunne klare. Møllens top og vinger er hvert fald styrtet sammen.

Beredskabet fra Brønderslev har i løbet af eftermiddagen sørget for at få lukket ned for to øvrige møller, der var koblet på samme strømforsyning som den sammenstyrtede og har samtidig kontaktet møllen ejer, der nu vil tage kontakt til sit forsikringsselskab, inden et omfattende oprydningsarbejde kan gå i gang.

Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor møllen er styret sammen.


Seneste nyt

fra Nordjylland