To virksomheder evakueret

Eksplosionsfare fik tirsdag formiddag politiet til at evakuere to virksomheder i Hobro.

Det var på virksomheden International Thermotransport på Sjællandsvej at en svejsning nær et par acetylen-gasflasker betød at gløder fik fat i gasflaskerne. Virksomhedens medarbejdere blev sammen med nabovirksomheden Dan-Toys medarbejdere evakueret.

Beredskabet skal bruge mellem 20-24 timer på at overhælde de to gasflasker med koldt vand for at undgå en eventuel eksplosion. Beholderne bliver, i følge Nordjyllands Politi, overhældt med ca. 300 liter koldt vand i minuttet.


Seneste nyt

fra Nordjylland