Voldelig mand fængslet

Slog og sparkede sin kæreste i Farsø

Den 27-årige mand fra Farsø, der begik vold mod sin et år yngre kæreste onsdag aften er fængslet.

Ved en fremstilling i retten fredag blev han varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for vold.

Ifølge politiet i Løgstør fik kvinden ret alvorlige skrammer. Hun blev blandt andet sparket af kæresten.

Episoden fandt sted onsdag aften. Torsdag blev den 27-årige mand fundet hos sin mor i Støvring og anholdt.

Manden har forklaret politiet, at han normalt tager antidepressiv medicin. Men den havde han ikke fået gennem nogen tid og mente selv det var forklaringen på, at han blev voldsom over for kæresten.


Seneste nyt

fra Nordjylland