Voldsom markbrand i Vendsyssel
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
[size=3]Beredskabet i Frederikshavn måtte lørdag aften rykke ud til en markbrand ved Trøderup ved Frederikshavn. Op mod 20 tønder land gik op i røg.[/size]
Lørdag aften opstod der ild omkring en mejetærsker på en mark ved Trøderup nær Stenhøj ved Frederikshavn, og da beredskabet nåede frem var det ikke en nem opgave.
- Branden var vanskelig at slukke, fordi der var så meget vind. Ilden bredte sig i tre retninger på samme tid, så det var svært, fortæller indsatsleder Sven Ingvardsen fra Beredskabscentret i Frederikshavn.
Beredskabet nåede dog at få ilden under kontrol, inden den bredte sig til et nærliggende maskinhus.
Svend Ingvardsen anslår at mellem 18 og 20 tønder land er brændt.
- Selvom der måske kommer regn i dag, vil det fortsat være meget tørt i naturen. I Vendsyssel er der klitplantager, der nærmest er livsfarlige, fordi de er knastørre, siger Sven Ingvardsen.