Vrå-røver varetægtsfængslet

Den 22-årige mand, der i søndags begik et hjemmerøveri sammen med en anden gerningsmand, er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Røveriet skete i søndags på Strømgade i Vrå, hvor de to gerningsmænd trængte ind til husets lejer.

De var dog gået galt i byen, da de var kommet for at løse et mellemværende med husets tidligere lejer, men de stak alligevel af med noget EDB-udstyr fra huset.

Den 22-årige gerningsmand blev i dag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for røveri, og han kærede ikke fængslingen.

Politiet har navnet på den anden gerningsmand, en 31-årig mand, men det er endnu ikke lykkedes dem at finde frem til ham.


Seneste nyt

fra Nordjylland