Vred borgmester afviser Arla

Hjørrings borgmester Arne Boelt (Soc.dem.) er så vred over, at Arla her til morgen har fjernet et af Hirtshals vartegn: den store mælkekarton, at han nu opsiger ethvert samarbejde med Arla.

Kort før klokken otte torsdag morgen blev den store mælkekarton, symbolet på Hirtshals Mejeri, kørt bort. Det skuffer borgmester Arne Boelt.

- Arla opfører sig som den mastodont den er, uden respekt for borgerne i Hirtshals, for hele området og også uden respekt for mig som borgmester, siger Arne Boet til TV2/Nord.

Han har et planlagt møde onsdag med Arla, et møde der bliver betydeligt kortere end planlagt og det sidste i rækken.

- Arla og Hjørring kommune har tilsyneladende ikke mere at snakke om, siger borgmesteren.


Seneste nyt

fra Nordjylland