Vred socialdemokrat melder sig ud

Jens Chr. Larsen er nu løsgænger i Hjørring Byråd

Byrådsmedlem Jens Chr. Larsen meldte sig grundlovsdag ud af Socialdemokratiet og bliver løsgænger i Hjørring byråd.

Jens Chr. Larsen melder sig ud i protest mod oplægget til ny skolestruktur i Hjørring Kommune. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Han mener, at skolestrukturen er et udtryk for centralisme og i modstrid med Socialdemokratiets værdigrundlag.

Jens Chr. Larsen oplyser, at han altid har kæmpet mod centralisering. Det har han gjort siden han første gang stillede op til kommunalbestyrelsen på en tværpolitiske liste i tidligere Sindal Kommune.

Hjørring Byråd har nu to løsgængere, i det den tidligere repræsentant for Dansk Folkeparti, Henrik Guldsø Nielsen, forlod Dansk Folkeparti i fjor.


Seneste nyt

fra Nordjylland